Kris Hansen, i praktik som chauffør hos GM-ITM A/S i Horsens
Det frie liv på landevejen. Det er den største attraktion ved jobbet som chauffør, hvis man spørger Kris Hansen.
Da den unge horsensianer startede på grundforløbet Mekanik, Transport og Logistik, var han ikke i tvivl om, at det var chauffør, han ville være. Og han ved præcis, hvad han går ind til, for siden han var 13 år, har han gået til hånde hos GM-ITM A/S i Horsens, som transporterer møbler over hele Europa.

Og så ofte som det kunne lade sig gøre, var jeg med på ture til udlandet – primært Norge. Alle ferier blev brugt på at køre med på transporter, fortæller Kris Hansen.

I forhold til almindeligt stykgods er møbler mere besværlige at læsse på og af, fordi det skal ske med stor forsigtighed for at undgå skader. Fordelen var så, eksempelvis i Norge, at vi ikke bare kørte til et lager, men helt ud til de enkelte møbelhandlere. Det var hyggeligt at sidde og få en kop kaffe dér, siger Kris Hansen.

Jeg holder af det frie liv - det er dig selv, der bestemmer. Der er selvfølgelig nogle frister, der skal overholdes, men der står ikke en sur lagerchef eller andet og kigger dig over skulderen. Du kan holde ved en flod og spise din mad – det er dejligt.

Men hvorfor gå på skole for at blive chauffør? Er det ikke bare at få kørekortet og så af sted?

Nej, mener Kris Hansen. Vi lærer blandt andet om korrekt læsning, vægtfordeling, køre/hviletidsbestemmelser, fragtbreve, sikkerhed etc, forklarer chaufførlærlingen.

Han er helt bevidst om det ansvar, han kommer til at bære som fører af de tonstunge køretøjer. Kris Hansen kender også alle de potentielle ulemper ved jobbet: Speditører og vognmænd, som presser og presser. Manglende motion, usund mad – risikoen for at blive overfaldet og frarøvet godset. Alligevel glæder han sig meget til at blive udlært chauffør. Og han vil meget gerne sidde bag rattet på møbeltransporter til blandt andet Norge – de ture, han indtil videre har taget som passager/hjælper.

Norge er mit favoritland. Naturen er fantastisk, og folk er så flinke, mener han.

Der er dog én stor ulempe ved faget, som Kris Hansen ikke kan komme uden om. Hvis man kører i udlandet, er man i sagens natur meget væk hjemmefra. Du er stort set aldrig hjemme, og så er det jo svært at have et normalt familieliv, konstaterer han.

Spørgsmålet er, om en kommende kæreste/hustru og familie vil acceptere dette. Hvis ikke må jeg jo holde op – eller kun køre i Danmark. Men det er kedeligt at køre herhjemme. Jeg vil gerne ud og se verden. Så forudsætningen for, at Kris Hansen overhovedet vil overveje at droppe jobbet eller kun køre i Danmark, er klar: Så skal hun godt nok være sød…